Ø-GUIDE ENDELAVE
Tove Yde 2463 9833, tove@profibermail.dk
Tag med på guidet tur til Endelave i 2021

 

 

 

Heldagsture for grupper

Heldagsture for små og store grupper: jeg planlægger turen for jer efter ønsker om aktiviteter, bespisning og færgeafgange. Ring eller skriv for forslag og priser.
Heldagsturen kan fx bestå at en guidet tur, som kan være en byvandring, en kryddersnapsetur eller en naturvandring, frokost hos et af øens spisesteder samt en ø-rundtur med traktorvogn.
Herunder kan du læse mere om de forskellige guidede ture.

Læs mere

Hop med på en heldagstur

I løbet af foråret og sommeren afholder jeg en række heldagsature, man kan tilmelde sig som enkeltperson. Her er alt inkluderet, både færgebillet, bespisning, aktiviteter og guidning. Mange af turene markedsføres gennem Jysk Fynske Medier og billetterne til disse købes igennem Nembillet.dk. Jeg arrangerer også heldagsture, hvor man kan tilmelde sig direkte til mig. Under linket "Læs mere" herunder, vil jeg annoncere de ture, du kan "hoppe med" på.

Læs mere her

Korte ture med tema

Ønsker i bare en guidet tur udenfærgebillet eller bespisning, kan det også lade sig gøre.Det kan være en byvandring, en kryddersnapsetureller en naturvandring eller en kombination. I skal helst være mindst 6 personer.
I løbet af sommeren arrangerer jeg også korte temature, hvor enkeltpersoner kan tilmelde sig. Datoer og tidspunkter annonceres her på siden. Klik på linket "Læs mere" 

Læs mere her

For de seje

Guidet heldags vandretur øen rundt på "Kaninoen" eller guidet cykletur øen rundt. Arrangeres som gruppeture. Ring eller skriv og få et tilbud til din gruppe. 
På turene øen rundt holder vi forskellige stop, hvor jeg fortæller om Endelaves historie, dyr, fugle og planter og der vil bl.a. være smagsprøver på spiselige strandurter, kryddersnaps mm, samt mulighed for selv at indsamle urter.
 

Planlæg din tur sammen med ø-guiden


 

Om Endelave-guiden. Jeg hedder Tove Yde og er bosat på Endelave. Jeg har arbejdet med formidling og guidning gennem mange år, bl.a. som ansat hos Endelave Lægeurtehave i 9 år, hvor jeg både har lavet rundvisninger i haven og ture i naturen. Mit speciale er planter, både lægeplanter, krydderurter, giftige såvel som spiselige planter, men generelt ved jeg en del om øens natur, historie m.v. Mange af mine ture tager udgangspunkt i besøgshaven Endelave Lægeurtehave, hvor jeg nu er tilknyttet som guide. I sommerhalvåret laver jeg mange åbne rundvisninger samt rundvisninger og temature for grupper i haven.

Om Endelave-guiden

Jeg hedder Tove Yde og er bosat på Endelave, hvor jeg har arbejdet med formidling og guidning gennem mange år, bl.a. som ansat hos Endelave Lægeurtehave i 12 år. Mit speciale er planter, både lægeplanter, krydderurter, giftige såvel som spiselige planter, men generelt ved jeg en del om øens natur og historie m.v. 


 

Sammensæt jeres egen gruppetur

Ø-guiden tilbyder målrettede ture for f.eks. naturforeninger, biavlerforeninger, kryddersnapse interesserede, pensionistforeninger, højskoler m.m. Kontakt mig hvis jeg skal designe en tur til netop DIN forening. 

Ingen gruppe er for lille

Jeg laver både korte ture og heldagsture for grupper i alle størrelser, men meget små grupper må påregne en lidt højere pris end større grupper. 
Hvis i er en meget stor gruppe, vil jeg oftest opdele jer i to hold til guidningerne.